Livet under Corona, i Solrød
Der er øjeblikke, der printer sig ind i hukommelsen, man kan altid huske hvor man var og i hvilken forbindelse man var der i, da budskabet kom.
For mit eget vedkommende er der tre begivenheder der på den måde har sat sig.
22. november 1963
Mordet på John F Kennedy, jeg var kun 7 år gammel og hjemme med mine to ældre søskende, da nyheden blev bragt i fjernsynet. selv om jeg var barn vidste jeg og mine søskende straks, at det var alvorligt, da mine forældre kort efter kom hjem, netop på grund af nyheden blev alvoren for alvor til at tage og føle på.
11. september 2001
Angrebene på World Trade Center og Pentagon, er der endnu flere der kan huske. Selv gik det op for mig, at der var sket noget, da en byråds-kollega råbte til mig, på vej hjem fra arbejde, at jeg skulle tænde for fjernsynet når jeg kom hjem. De billeder af brændende bygninger og mennesker der sprang i døden, for at undgå flammerne er for altid skrevet ind i hukommelsen.
Den 11. marts 2020
Blev der afholdt et pressemøde, som vi nok alle sammen vidste, ville være med nyt om Corona-situationen, som på det tidspunkt ikke opfattedes som særlig alvorlig her i landet, men vi vidste alle sammen, at i Italien og Østrig var der en meget alvorlig situation.
Den aften sad min kone og jeg klar foran fjernsynet, da vi ikke ville gå glip af et åbenbart vigtigt pressemøde, derfor blev jeg også irriteret da jeg fik en opringning, fra en bekendt der ville være sikker på jeg fulgte med i begivenheden, det er ting der står printet hos mig.
Vi lever i skrivende stund stadig i skyggen af de afbødende tiltag, som Corona strategien har medført for vores hverdag.
Børnefamilierne
For børnefamilierne, har hverdagen haft et hel andet indhold end de er vandt til. Den “normale” hverdag for de fleste familier med børn er jo, at kan haster morgenritualerne igennem, med morgenmad, påklædning og et hurtigt farvel i daginstitutionen eller skolen, hvor dygtige pædagoger eller lærere tager sig af deres børn, dels med pædagogiske tiltag og dels med undervisning. Meddelelsen den 11. marts var, at senest mandag den 16. marts skal alle folkeskoler og offentlige børnehaver, vuggestuer og skolefritidsordninger være lukket. Det betød, at vores mange børnefamilier i Solrød, skulle passe deres børn derhjemme, samtidig med de skulle passe deres arbejde.
Pludselig skulle far og mor være pædagoger, lærere, medarbejder og forældre på samme tid, det var nok lidt af en mundfuld for rigtig mange, som Jonas og Lotte oplevede det:
Middelaldrene
Men også mennesker der ikke har mindre hjemmeboende børn oplevede det som en omvæltning Lars og Anette siger:
Vi satte os til rette i sofaen. Vi skal ikke på arbejde i morgen, spøgte vi om. Efter nyhederne om Coronaen i Italien syntes det at være en naturlig udvikling, havde vi snakket om.
Vi har en hjemmeboende datter og søn der går i 2.G på gymnasier, og to udeboende sønner. Efter pressemødet snakkede vi med de unge. De var ikke kede af, udsigten til at skulle blive hjemme på daværende tidspunkt. Det lød lige som skolefri i et stykke tid. Det skulle snart få en ende.
Den først kommende mandag sad de foran computeren, og skulle nu finde ud af, hvad virtuel undervisning er. Der efter har de haft et fuld skema hver dag. Hvor klasse og lærere mødtes til video undervisning. Men også virtuel veninde komsammender, virtuel brætspil samtidig med at alle drikker shots.
Vi blev begge sendt hjem fra arbejde. Og snart fordelte vi hjemmets rum. Anette skulle sagsbehandle, ringe og skype med borgere i fred. Lars skulle undervise EUD elever på Teams. Så ret hurtigt gik livet videre, udover vi pt. spiser forkost sammen hverdag og er mere sammen alle 4.
Det som mangler for os alle er det sociale liv, med venner og familie. Det er meget savnet, det er blevet klart, hvor stor en del af vores hverdag som er fyldt ud af middage og andre sociale aktiviteter
Ældre
Min hustru og jeg er selv i en midtergruppe, ikke rigtig blandt de udsatte men heller ikke så unge så vi føler os immune, vores hverdag gik fra en aktiv tilværelse hvor vi hver dag har gøremål, selv om vi ikke længere arbejder. Hver dag i vores liv har små men, for os, vigtige ting vi skal tage os af, vi er aktive i forskelige sammenhænge, hvor vi er sammen med en del mennesker, det forsvandt som dug for solen, efter den 11. marts 2020. Solrød Aktivitets- Og Frivilligcenter, hvor vi har flere ugentlige gøremål, lukke de ned sammen med resten af kommunen, så de ting faldt ud af vores hverdag. Flere generalforsamlinger, som vi skulle være med til at arrangerer måtte aflyses. I det hele taget gik vores aktiviteter, som alle andres, i stå fra den ene dag til den anden.
Hvad kan man så fylde sin dag ud med? Vi valgte at begynde istandsættelse af et værelse, hvad udad tabes – skal indad vindes, men hvordan med at købe ind hos farvehandleren, holder de afstand? er der mange mennesker i butikken? der blev pludselig mange ting at tænke over, bare fordi man skulle en lille tur i en forretning.
Det værste ved den, mere eller mindre selv valgte isolation er savnet af sin familie, ikke at kunne mødes med sine børnebørn, tage dem op og kramme. Nu mere end to måneder efter nedlukningen, kan vi igen begynde at mødes og passe, men alt er jo ikke som det plejer, fødselsdage, ferie og generalforsamlinger er stadig aflyst, men alt i alt lysner det og vi håber, at vi efter sommeren igen kan genoptage vores forskellige gøremål.
Gamle og udsatte borgere
Ældre og udsatte medborgere har der måske ikke været helt den samme opmærksomhed på, eller opmærksomheden har nok mest været på dem, der bor på plejehjem, og har svært ved at få besøg af deres børn og børnebørn
Alle billeder er hentet på https://pixabay.com/